Sensommerfest i lunt efterårsvejr

28 voksne og 4 børn deltog lørdag den 24. september i beboerforeningens årlige 'Sensommerfest'. Arrangementet foregik traditionen tro med base i Allingåbroskolens indskolingsføj, som skolen velvilligt havde stillet til rådighed.

Deltagerne mødtes kl. 13.00 i indskolingsfløjens fælleslokale. Her var første punkt på eftermiddagens program at spise fælles frokost i form af dejlig grillmad tilberedt af et par bestyrelsesmedlemmer med erfaring ud i ’grillkunst’. Som noget nyt skulle deltagerne denne gang selv medbringe bestik, service m.v. samt vin, øl eller vand, og det havde alle husket.

Eftermiddagens hovedaktivitet foregik udendørs i det dejlige lune efterårsvejr, og der var lagt op til en gentagelse af sidste års succes med ’stigegolf’, som dengang var et nyt bekendtskab for mange. Opdelt på 7 hold konkurreredes på livet løs med kast til 2 stiger. De 2 bedste hold mødtes i finalen, og her vandt et hold bestående af Kirsten, Maja og Jens suverænt.

Herefter rykkede man indendørs for at drikke kaffe og spise dejlig hjemmebagt chokoladekage og ligeledes hjemmebagte småkager. Kirsten Bjerg læste en af Finn Søborgs morsomme historier, og herefter hyggede deltagerne sig og snakkede lystigt til omkring halvfemtiden, hvor festen sluttede.

  • Reglerne forklares og lad os så komme i gang.....

  • Afstanden til stigen skal lige kontrolleres...