Vi ta’r på sommerens sidste cykeltur

Fyrreparkens Beboerforening arrangerer cykeltur ’ud i det blå’ for medlemmer med husstand. Cykelturen foregår

torsdag den 22. august 2019 kl. 18.30,

hvor vi mødes ved ’jubilæumsstenen’ i Fyrreparken.  

Cykelturen bliver på ca. 13 km, og vi kører i et roligt tempo, hvor alle kan være med.

Ingen forhåndstilmelding – mød bare op! Vi opkræver et beskedent gebyr på kr. 20,00 pr. deltager til dækning af en forfriskning undervejs.

Turen slutter i ’Lunden’, hvor vi hygger os med  kaffe/the og kage, som I selv skal tage med.

Vi håber på dejligt, lunt sensommervejr og glæder os til at mødes med jer på turen.

Venlig hilsen

 Bestyrelsen